Hej forældre/forælder!
Sådan hjælper du dit barn med at få et fritidsjob – uden at overtage
Det er fedt, at du bakker op om dit barns første skridt ud på arbejdsmarkedet. Den bedste hjælp, du kan give, er ikke at gøre arbejdet for dem, men at give dem mod, plads og opbakning til selv at klare det. Her får du fem gode råd til, hvordan du støtter uden at overtage.
1
✅ Gør: Giv dit barn faste opgaver derhjemme, og lad dem selv mærke konsekvensen, hvis de ikke bliver løst. Det er noget af det bedste, du kan ruste dem med – for den første arbejdsplads har sjældent tid til at lære dem det fra bunden.
❌ Undgå: At tage opgaverne for dem "for at det går hurtigere". Det er øvelsen, der tæller.
2
✅ Gør: Opmuntr dit barn til at skrive ansøgningen selv – gerne flere gange. Din rolle er heppekor og korrekturlæser bagefter, ikke forfatter. Det er fedt, du engagerer dig – bare lad stemmen i teksten forblive deres. Stavefejl er helt OK og forventeligt. Arbejdsgivere vil hellere have dette end en ansøgning skrevet af AI.
❌ Undgå: At skrive den for dem, eller lade en chatbot gøre det. Arbejdsgivere kan mærke, når en ansøgning ikke lyder som en teenager – og det tæller faktisk til barnets fordel, hvis den gør.
3
✅ Gør: Kør dem gerne derhen, giv dem opbakning i bilen – og bliv så udenfor. Du viser din støtte bedst ved at give dem plads til at klare det selv.
❌ Undgå: At følge med ind ad døren. Det lille skridt alene ind i butikken er faktisk en stor del af modningen.
4
✅ Gør: Peb dit barn op til selv at ringe, skrive eller møde op. Et lille skub og en opmuntring fra dig gør underværker.
❌ Undgå: At tage telefonen eller sende mailen for dem. Det er dit barns første indtryk, der skal skinne igennem – ikke dit.
5
✅ Gør: Vælg et afslappet, venligt billede med godt lys og et naturligt smil.
❌ Undgå: Feriesnapshots med trutmund, solbriller eller en øl i hånden – det er ikke den, der skal møde op på arbejde.