En ung medarbejder kan bidrage med stor værdi, når rammerne er tydelige, og trivslen er i orden. Måske er det begyndelsen på et fremtidigt lærlingeforløb – eller starten på et loyalt ansættelsesforhold med en ung, der møder stabilt, udvikler sig og er glad for sine opgaver.
Ungdomsskolen Faaborg-Midtfyn´s FRITIDSJOB er din genvej til lokale unge i Kommunen. Som virksomhedsejer eller leder kan du via denne side gratis oprette åbne stillinger målrettet alle unge i alderen 13–24 år. Stillingsopslagene vises via ungdomsskolen, så de unge let kan finde og søge dit job.
Når du ansætter en ung, får du ikke kun en ekstra hånd i hverdagen – du:
♥ Profilerer din virksomhed lokalt.
♥ Støtter næste generation ind i arbejdslivet.
♥ Får friske øjne og ny energi ind i virksomheden.
♥ Giver unge erfaring, ansvar og jobtække.
Når I som virksomhed opretter jer som bruger på Ungdomsskolens Fritidsjob, får I adgang til vores jobkanal, hvor de unge i alderen 13–24 år i forvejen kommer, når de tilmelder sig forskellige tilbud på ungdomsskolens hjemmeside. Det er gratis for virksomheder at lægge ledige stillinger op, og I kan altid få støtte og vejledning gennem Ungdomsskolen, hvis I har spørgsmål eller brug for sparring.
Vi sidder klar til at hjælpe dig!
Kontakt Rikke Kristensen fra Ungdomsskolen Faaborg-Midtfyn på rikr1@fmk.dk eller 72538397
Rikke Kristensen er ungdomsskolens koordinator og din kontaktperson, når du vil oprette ledige stillingsopslag til unge mellem 13–24 år.
Hun kan hjælpe dig med at formulere jobopslaget, skabe kontakt til de unge og finde den rette kandidat til jobbet. Ring endelig, hvis du har spørgsmål om fritidsjob.
Kontaktoplysninger: 72538397 eller rikr1@fmk.dk
– du kan være med til at give et ungt menneske den bedste start på arbejdslivet.
Få viden om regler og muligheder for unges fritidsjob og lær, hvordan du giver unge en god start på arbejdslivet. Nyttige links.